Hvorfor...?

Hvorfor køre på el-cykel? Og så hele 37,5 km? Hver vej....?

- Fordi jeg har prøvet at køre i bil... Og det er både dyrt, tidskrævende og topstressende ...

- Fordi jeg har prøvet at køre med tog. Absolut et bedre alternativ til bilen. Men det er også dyrt. Og så kan man aldrig stole på, hvornår, man er fremme. Nogle dage kører det bare.

Men andre dage - og dem er der mindst lige så mange af - er der så massive forsinkelser, at jeg er halvanden time eller endnu mere om turen ind fra dør til dør ...

Og så er der hele motions-vinklen. Når man tænker sig om, er det jo egentlig ret absurd at siddee en time i et tog eller en bil - for derefter at gå ind i et træningscener og træde i pedaler på stedet i halvanden time ...



El-cyklen - lutter fordele ...
Med min el-cykel er der faktisk kun fordele. Min kronisk dårlige samvittighed over at få for lidt motion i en travl hverdag, er forsvundet som dug for solen. Ja, faktisk er jeg godt på vej til at opdarbejde en kanon form...

Jeg minimerer også risikoen for uforudsete forsinkelser. Med en gennemsnitsfart på 28 km/t er jeg en time og 20 minutter om turen.  Kan jeg holde 30 km/t er jeg nede på en time og 15 minutter ...
 
Eneste krav er at jeg holder min cykel i god stand. Dækkende er så godt som punktérfrie, så dér skulle jeg også være home safe... 

1 kommentar:

  1. hej jesper, men hvis din motor slår fra ved 25, hvordan kan du så holde en gennemsnitlig hastighed der er højere? hvad med den nederst del af ryggen, får du ikke ondt der?

    SvarSlet