Jeg har brugt en hel del tid på at lægge den optimale rute.
I første hug regnede jeg egentlig med at køre ad Roskildevej indtil Albertslund - og så svinge op på den nye Supercykelsti C99. Men så fandt jeg ud af, at jeg faktisk ramte supercykelstien bedre ved at holde en kurs via småbyer nord for Roskildevej - og tilmed ville jeg så undgå en del lyskryds...
Næste udfordring var ate lægge en rute, der rammer så mange km cykelsti som muligt. Det er lykkedes at lægge en rute, hvor jeg kun skal køre ca 2 km vil jeg tro på almindelig landevej.
Jeg vil meget meget gerne have inputs og kommentarer til den rute jeg har lagt. Og det kan heller ikke udelukkes, at jeg forfiner den med tiden. Så følg med her - og kommentér meget gerne længere nede på siden;-)
Ruten frem til Supercykelstien
Første del af ruten er absolut den der har voldt mig flest kvaler. Tror de fleste der cykler fra Roskilde mod København vælger den slagne Roskildevej (Eller Københavnsvej som den hedder på bøhlandet). Men det største problem med den vej er absolut de ufatteligt mange lyskurve.
Derfor har jeg nu fået fastlagt en rute - af cykelsti det meste ad vejen - som går forbi Trekroner, Marbjerg, Fløng, Sengeløse og Vridsløsemagle. Og som på smukkeste vis banker lige ind i Supercykelstien ved Albertslund Golfklub....I alt 17,6 km. fra Himmelev og frem til Supercykelstien...
Supercykelstien C99
C99 Albertslundruten - Politiken from cykelsuperstier on Vimeo.
Verdens første supercykelsti - vist nok, bortset fra et par stykker i Holland - har set dagens lys netop på min rute. Heldigt.
De midterste ca. 16 km. går ad supercykelstien. Det der kendetegner en supersykelsti er:
- Særligt asfalt, så cykler glider lettere
- Pumper for hver 1,5 km. (For jeg forhåbentlig ikke brug for med mine dæk...)
- Minimalt antal lyskurve
- "Grønne bølger" når man nærmer sig København

Når jeg har kørt nogle gange, skal jeg nok komme med en evaluering af supercykelstien her på siden .... Det er ikke ligefrem sådan, at folk er ved at falde i svime over den.... Se fx den her debat på Politikens hjemmeside
Ruten fra Supercykelstien og frem til Østerbro
Kan man køre grønt - og samtidig hurtigt - i København? Det spurgte jeg mig selv om - og regnede me at svaret var et rungende nej.
Men det havde jeg sgu ikke ret i. På denne geniale side, lagde jeg den optimale rute fra Supercykelstien og frem til mit arbejde i København:
http://www.cyclecopenhagen.dk/
Det viste sig faktisk, at den grønneste rute også var den hurtigste. Fra Thorvaldensvaj på Frederiksberg, følger jeg en grøn kile op som går videre hen over broen over Åboulevarden.
- Herefter følger jeg ydermuren af Assistens Kirkegård - og rammer Nørre Allé, hroefter sidste del af turen går gennem Fælledparken ....
Hej.Kunne du være lidt mere specifik mht. din rute fra Himmelev til Albertslund. Jeg har altid problemer med at finde vej, og ender altid frustreret på Roskildevej.
SvarSletTak for dine gode råd.
Med venlig hilsen Helle Klint