fredag den 14. september 2012

Intet super over Supercykelstien...

Det var en kort fornjelse med den supercykelsti.

Når jeg kører ind ad Roskildevej i stedet for, skærer jeg 5 km af min samlede rute - og så kan jeg snildt holde en gennemsnitsfart på Roskildevej på små 30 km./t.  Dermed kan jeg nu uden problemer nå frem på mellem 1 time og 15 min og 1 time og 25 minutter ....

Det er helt umuligt at holde denne fart på Supercykelstien af flere grunde:

- For mange sving
- For mange bomme og hajtænder (hvorfor fanden der er det på en supercykelsti er mig en gåde. Det burde da være de andre der holder tilbage for en)
- For mange kantsten
- Alt for meget dårlig belægning

Dertil er supercykelstien - tankevækkende nok - langt mere farlig at køre på end Roskildevej. Fx skal man umiddelbart efter Damhussøen køre på midt på en smal vej med parkerede biler i begge sider. Og et andet sted skal man passere en meget stærkt traffikeret vej. Det må gå galt en dag.

Helt vildt at man brander C99 på den måde. Der er tale om gennemført falsk varebetegnelse. Og tankevækkende nok er der masser af pendler-cyklister på Roskildevej. Jeg mødte ikke én eneste på C99 ...

Jeg vender tilbage med en opdateret rute.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar